P. Christensen a/s

Luksus i ny dimension

 

Mercedes' største firehjulstrækker fås med 6- og 8-cylindret dieselmotorer og en 8-cylindret benzinmotor.

Listen over highlights er enorm, men de rigtig interessante er blandt andet standard Airmatic (luftaffjedring) på alle varianter. Airmatic gør kørsel i terræn og på vej til en komfortabel nydelse, da luftaffjedringen konstant afpasser bilen efter kørselsmønstret. Det permanente firehjulstræk kombineret med 7-trins automatgearkassen er ligeledes med til at sætte komforten i top.

 

Af highlights på ekstraudstyrslisten er der også mange, blandt andet Distronic Plus, der er fartpilot med afstandsregulering og automatisk opbremsning, ILS (Intelligent Light System), der kombinerer bi-xenon lygter med LED kørelys og justerer lyset alt efter kørselsmønstret og der kan desuden tilvælges et multimedie-navigationssytem (COMAND APS), hvor blandt andet audio, telefon og navigation kan betjenes fra.