Det nye kølergrilldesign med en ændret motorhjelm, reducerede skærme og mere markante forlygter er stilprægende og vidner om det teknologiske niveau i den ny Mercedes-Benz CL. De ændrede sidelinjer og et mere sportsligt formsprog dominerer på fornemste vis den nye coupé-models klare linjer.
De aktive multikontur-forsæder med køredynamikfunktion (standardudstyr i visse modeller) giver en fremragende støtte, når der køres igennem kurver, idet sidevangerne på ryglæn og sædehynder fyldes med luft efter behov. Dette sikrer en enestående sidestøtte i sædet selv i skarpe hårnålesving. Massagefunktionen gør komforten fuldkommen: Syv massagekamre og fire programmer stimulerer rygmuskulaturen med en rullende bevægelse.
PRE-SAFE®-positioneringsfunktionen er standardfunktion i alle tilgængelige sædetyper. Hvis systemet registrerer en vanskelig køresituation, kan passagersædet foran automatisk rykkes til en position, der er mere gunstig ud fra et sikkerhedsmæssigt aspekt.

