Bag navnet skjuler sig et team af motorsportsentusiaster, som ikke kun udvikler spektakulære biler til racerbanerne, men også til serieproduktion.
Hjertet i alle Mercedes-Benz AMG biler er motoren. Derfor er det en selvfølge, at Mercedes AMG-motorer vies særlig opmærksomhed - ikke bare ved udvikling og design, men også ved konstruktionen. Hver eneste motor er håndbygget af en AMG motorspecialist efter filosofien "én mand, én motor", og forsynes endda med ophavsmandens underskrift. Så når du lytter til den skønne lyd fra en trækstærk AMG-motor, ved du, hvem du kan takke for fornøjelsen.
AMGs speciale er komplette køretøjer, hvor BRABUS specialiserer sig i eftermonteret udstyr til hele paletten af Mercedes-Benz modeller. AMGs modelprogram omfatter både sedaner, stationcars, coupe'er, cabriolet'er og firehjulstrækkere samt den helt unikt udviklede SLS AMG.
