Som forhandler af Mercedes-Benz arbejder vi hos P. Christensen målrettet med kundetilfredshed, som en vigtig del af forretningsstrategien. CSI (Customer Satisfaction Index) er kundetilfredshedsmålinger*, som Mercedes-Benz får udført løbende hos alle Mercedes-Benz forhandlere, og som udføres for både salg og service. Undersøgelserne udføres af et uvildigt analyseinstitut med henblik på, at få objektive udsagn fra kunderne.
I store træk går CSI-målingerne ud på at afdække, om du som kunde har oplevet forløbet af et salg tilfredsstillende. Det samme gælder naturligvis for vores værkstedsservice.
Et meget vigtigt punkt i CSI-målingerne er spørgsmålet om, hvorvidt en kunde vil anbefale os som forhandler til andre. Vi ser dette parameter som yderst vigtigt, fordi det siger utrolig meget om den oplevelse, du som kunde har haft hos os.
Det er derfor heller ikke uden stolthed, at vi kan fortælle, at 91 % af vores private kunder** fra 2007 til 2011 vil anbefale andre at købe bil hos os.
Vi vil hver dag gøre vores bedste for at leve op til denne tillid, så vi fortsat kan være en forhandler, du har lyst til at anbefale. Vi får løbende resultater ud for vores score i Mercedes-Benz CSI-system, hvilket betyder, at vi hurtigt kan sætte ind, hvis der er behov for ændringer og forbedringer på specifikke områder.
*Data bliver indsamlet ved hjælp af telefoninterviews og web-baserede spørgeskemaer, som udfyldes af vores kunder.
**Dette tal gælder for kunder i vores personbilafdeling.
P. Christensen a/s | Odense | Kolding | Padborg | Find kontaktinfo | info@pchristensen.dkVilkår og betingelser
